Hvordan foregår undervisningen?

 

De studerende på Voces Academy deltager i holdundervisning, i masterclasses og til koncerter.

Holdundervisningen hos Voces Academy tilrettelægges efter de enkelte dirigenters tekniske behov og efter Voces Academys filosofier om indlæringsmiljø og musikalsk ledelse. Undervisningen finder sted fire til seks gange pr. halvår i koncentrerede dagsforløb.

Fokus i undervisningen er musikalsk lederskab, ensembleledelse og direktionsteknik.

I hver undervisnings-session kommer de studerende til at dirigere og til at deltage aktivt i de andre dirigenters undervisning. Læringsfilosofien på Voces Academy bygger bl.a. på, at ensemblet skal høres, og således kommer hver studerende til at få feedback ikke alene fra underviseren, men fra medstuderende og i masterclasses fra sangerne i Voces kammerkor.

Således skabes et friere og mere åbent studiemiljø.