(Udarbejdet af Peter Hanke til Danske Korlederes hjemmeside)
Som dirigenter er vi alle klar over, at man bestandig bør udvikle sig og stimulere egne færdigheder og metodik. Men dirigentarbejdet kan i visse faser også være en ensom affære, og kursus eller stævner er ikke altid det rigtige svar på alle udfordringer. Jeg har derfor tænkt på om ikke mentorprincipperne kunne give korlederne nogle nye muligheder for forpligtende erfaringsudveksling.
Vi er jo både konkurrenter og kolleger som dirigenter, og derfor er samtaler og dialoger ofte præget af en vis forbeholden stemning, hvor man ikke synes at man vil pådutte andre noget, selv om alle alligevel har glæde af – og behov for – lidt dybere refleksioner om, hvordan man vokser som musikalsk leder.
En mentor har blot et erfaringsforspring på et bestemt defineret område, f.eks. som dirigent, ensembleleder, organisator, viden indenfor et specielt repertoire eller metodik, som andre vil kunne lære noget af uden at der er tale om et egentligt lærer-elev forhold.
Den åbenlyse fordel for mentee, der lærer noget betydningsfuldt af den mere erfarne mentor, suppleres af en dybere selvindsigt som mentor typisk opnår, når man skal formulere sine erfaringer, sit kald som korleder og grunden til at man overhovedet er blevet dirigent, hvilke ambitioner man nærer på langt sigt etc. Hvis balancen er rigtig, kan der opstå fine samtaler om det faglige fællesskab, spejlinger af talent og erfaring og mulighed for udvikling, som begge parter har glæde af.
I andre brancher fungerer mentorprogrammer ganske godt – især benytter større organisationer sig af chancen for at give erfaringerne videre, og jeg tror at flere fra Korlederforeningen kunne se sig selv som mentorer for yngre eller mindre erfarne kolleger, og få lejlighed til at tage kendte vaner op til revision.
Der er megen fin litteratur om mentorideen og måderne at opbygge relationerne på. Jeg kan anbefale Birgit Signora Toft, der også er musikkender gennem sit arbejde for Ensemble MidtVest. http://www.teamtoft.dk/index.php?id=17