Kordirigent for en dag: Tivoli – juni 2013

I juni 2013 gennemførte Voces Academy, Børnekorakademiet og en lang række samarbejdspartnere et ambitiøst talentprojekt i Tivoli: Kordirigent for en dag. Ud over individuelle præsentationer af både børne- og voksenkor var der sideløbende dirigentundervisning for havens gæster i Tivolis Koncertsal. Det blev til et spændende forløb hvor både børn og voksne fik mulighed for at afprøve rollen som musikalsk leder.

Dagens dirigentundervisning resulterede i en koncert, hvor de spritnye dirigenter, med stor succes, dirigerede en række af de deltagende ensembler.

Program

Plænen:
14:00 – Pia Boysen og Det Danske Juniorkor
14:30 – Marlene Lollike og Østerbro Spirekor
15:00 – Peter Hanke og blandet voksenkor
15:30 – Jan Scheerer og blandet voksenkor
16:00 – Susanne Wendt, DR BørneKoret og DR JuniorKoret
16:30 – MidtVest Pigekor fra Den Jyske Sangskole
17:00 – Blandet kor fra Voces Academy samt unge dirigenter

Koncertsalen:
15:00 – Det Danske Juniorkor og Østerbro Spirekor med Pia Boysen
16:00 – Dirigentskole for begyndere i alle aldersgrupper med Peter Hanke
17:00 – DR BørneKoret og DR JuniorKoret med Susanne Wendt
18:00 – Dirigentkursus med større kor samt valg af dirigenter til aftenens koncert med Peter Hanke
19:30 – Koncert med de medvirkende kor samt udvalgte nye dirigenttalenter fra dagens kursus.

Praktiske oplysninger

Dato: 29. juni 2013
Sted: Tivoli Plænen og Tivolis Koncertsal
Tid: Løbende program, 14:00-21:00
Pris: Gratis for havens gæster

Undervisere: Peter Hanke, Pia Boysen, Marlene Lollike, Jan Scheerer, Susanne Wendt og Dorte Bille

Masterclass i Børnekorakademiet – maj/juni 2013

I foråret 2013 var Børnekorakademiet vært for en masterclass i børnekorledelse med fokus på mindre børn. Der blev taget udgangspunkt i det konkrete arbejde med spirekor og børnekor med fokus på metodik, repertoirevalg og gode øvelser i praksis.

Øvekor bestod af sangere fra spire- børne- og juniorkor fra kirkerne i Gentofte og Jægersborg

Praktiske oplysninger

Dato: 31. maj og 1. juni 2013
Sted: Jægersborg Kirke
Tid: Fredag 15:00-18:00 og lørdag 11:00-17:00

Undervisere: Pia Boysen og Margrete Enevold
Deltagerstatus: Aktive og delvist aktive dirigenter samt observatører

Masterclass i Børnekorakademiet: Inge Marstal – januar 2013

I januar 2013 var Børnekorakademiet i samarbejde med professor emeritus, Inge Marstal, vært for en masterclass med fokus på integration af hørelære i korprøven.

Inge Marstal har gentagende gange afholdt gæsteseminarer i Børnekorakademiet.

Praktiske oplysninger

Dato: 18. januar 2013
Sted: Jægersborg Kirke
Tid: 15:00-17:00

Underviser: Inge Marstal

Åbent hus – oktober 2012

Voces Academy og Børnekorakademiet slog i efteråret 2012 dørene op for alle med interesse for akademiets arbejde.

Arrangementet bød på en åben direktionsworkshop med studerende fra Børnekorakademiet samt åben korprøve med Det Danske Pigekor under ledelse af Pia Boysen med barokensemble under ledelse af Mads Damlund.

Praktiske oplysninger

Dato: 26. oktober
Sted: Jægersborg Kirke
Tid: 10:00-18:00

Undervisere: Pia Boysen og Peter Hanke

Masterclass i Børnekorakademiet – september 2012

I september 2013 var Børnekorakademiet vært for en masterclass i børnekorledelse med henblik på børnekormetodik for forskellige aldersklasser.

Der blev blandt andet undervist i direktion og musikalsk kropssprog, indstuderingsteknikker (kanondans, solmisation, intonation, progression), vokal bevidsthed og stemmetræning samt formidling af opvarmnings- og stemmeøvelser.

Øvekoret bestod af sangere fra Det Danske Pigekor.

Praktiske oplysninger

Dato: 28. og 29 september 2012
Sted: Jægersborg Kirke
Tid: Fredag 15:00-18:00 og lørdag 11:00-16:30

Undervisere: Pia Boysen og Margrete Enevold
Deltagerstatus: Aktive og delvist aktive dirigenter samt observatører

Masterclass i Børnekorakademiet – april 2012

Som et resultat af samarbejdet mellem Pia Boysen og Margrete Enevold var Børnekorakademiet vært for en masterclass i børnekorledelse i foråret 2012.

Følgende fokusområder blev sat i spil: Direktion og musikalsk kropssprog, indstuderingsteknik (kanondans, solmisation, intonation, progression), vokal bevidsthed og stemmetræning i børnekor samt formidling af opvarmnings- og stemmeøvelser i korsammenhæng.

Praktiske oplysninger

Dato: 13. og 14. april 2012
Sted: Jægersborg Kirke
Tid: Fredag 15:00-18:00 og lørdag 11:00-16.30

Undervisere: Pia Boysen og Margrete Enevold.
Deltagerstatus: Aktive og delvist aktive dirigenter samt observatører