DSC03798

Tak for sæsonen!

Her ved afslutningen af sæson 2013-14 kan vi se tilbage på et begivenhedsrigt år, hvor både Børnekorakademiet og Voces Academy har udfoldet sig hver for sig og i forskellige kombinationer. Seks forskellige masterclasses, samarbejde med DAM, Sangens Hus og Dansk Korforbund, udvidede undervisningsforløb samt en hel del optrædener og workshops har tilsammen sat dagsordenen for vores samarbejde om at forny læringsmiljøet for kordirigenter.

1441361_590068644373957_952625616_nVoces Kammerkor har markeret sig med en koncertrække, hvor den professionelle del af Voces har optrådt alene og senere sammen med frivillige korsangere og de dirigentstuderende. Ved den første koncert i november med Faures Requiem blev masterclass og oratorisk koncert med flere dirigenter afprøvet for første gang.

 

 

kristianjensen

Sidst på foråret kulminerede aktiviteterne med fælles koncerter i Gentofte og med Voces’ tilstedeværelse på Folkemødet på Bornholm for at støtte udbredelse af korsang i Danmark. Ved den sidste begivenhed i juni – “Kordirigent for en dag” i Gentofte Rådhushal satte vi punktum med en invitation til nye talenter om at lære at dirigere, og synge sammen med Pia Boysens og Peter Hankes kor.

Vi er blevet mange erfaringer rigere og har realiseret mange af de ambitioner, der blev formuleret for to år siden, hvor samarbejdet om dirigentundervisningen og udviklingen af læringsmiljøet for alvor tog fart. Talentudviklingen har også fået et udvidet fokus, og det er lykkedes at stimulere erfarne og begyndere samtidig og i flere aldersklasser.

DSC037761470381_590068861040602_478904276_n

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kordirigent for en dag 22. juni – kom og lær at dirigere!

Ved sommerafslutningen i Gentofte Rådhushal søndag den 22. juni giver vi helt nye dirigenttalenter chancen for at dirigere Voces Kammerkor.

Alle med ”en dirigent i maven” kan få lov at prøve, og Peter Hanke arrangerer et lynkursus i korledelse sammen med de dirigenter, der er tilknyttet de to akademier tidligt på eftermiddagen. Øvelserne munder ud i at nogle af de modige dirigenter udvælges til at dirigere koret ved den efterfølgende koncert.

I koncerten medvirker desuden Det Danske Spirekor og Det Danske Børnekor under ledelse af Pia Boysen.

1470381_590068861040602_478904276_nProgram:

kl. 13.00 – 14.30 får nye dirigenttalenter mulighed for at dirigere det klassiske kor, Voces kammerkor.

kl. 15.00 – 16.00 er der koncert med tre kor og så mange dirigenter, der tør

Alle børn og voksne med dirigentambitioner og lyst at prøve at lede et kor er velkomne!

 

“Kordirigent for en dag”-konceptet blev født i Tivoli i 2013, og har til formål at invitere alle interesserede til at komme og få nogle nye oplevelser med den klassiske musik. De medvirkende korsangere står til rådighed for folk, der har lyst til at prøve at dirigere et dygtigt kor, og sangerne har indstuderet repertoiret på forhånd.

Arrangementet er støttet af Kulturpuljen i Gentofte Kommune.

Her er en pdf-version til opslagstavlen

 

 

 

10151824_656000834447404_4644474377208318337_n

Syng med os! koncert 11. maj

Gentofte Kirke danner ramme om en spændende forårskoncert, hvor både Voces Kammerkor, Det Danske Juniorkor – og publikum medvirker!

I koncertens første halvdel vil publikum nemlig blive inddraget i salmesang og kanons, når Det Danske Juniorkor under ledelse af Ulla Christensen synger foråret ind med såvel kendte som nye sange.

I koncertens anden del tager et udvidet Voces Kammerkor på 28 sangere livtag med den moderne kormusik – et tema, der også vil præge korets kommende sæson. Til denne koncert kan man bl.a. høre Alfred Schnittkes “Tre sakrale stykker” og “Salve Regina” af Francis Poulenc. Peter Hanke dirigerer.

Der er gratis adgang til koncerten.

christianskirke2

Arvo Pärt-koncert

Den 9. marts opførte Voces Kammerkor med strygerensemble musik af Pärt dirigeret af Peter Hanke

I Christians Kirkes smukke rum sang Voces Kammerkor dirigeret af Peter Hanke – musik af Arvo Pärt sammen med et udsøgt strygerensemble ledet af Erik Heide. Berlinermesse, Summa for strygere og Magnificat for a cappella-kor er på programmet. En trio af værker der viste spændvidden af Pärts udtryk fra det stille suk til jublende lovsang.

Koncerten blev også et eksempel på Voces Kammerkors arbejde med at bryde korkoncertformen op, og der var  musikintroduktion for publikum med mulighed for at få et indblik i hvordan sangere, musikere og dirigent arbejder for at skabe de rigtige forhold for Pärts helt særlige, stærke klange.
Inden  koncerten var der en halv times introduktion, hvor medlemmer af publikum kom op mellem musikerne og sangerne og lyttede til eksempler og spurgte til musikken.

Christians Kirke på Christianshavn dannede på bedste vis ramme om Pärts renfærdige toner ved den velbesøgte koncert.


1507385_609307505783404_884630508_o

Første masterclass i 2014

Arbejdet med masterclasses fortsætter selvfølgelig i det nye år og den første masterclass i 2014 fandt sted d. 21. og 22. februar. Her er hvad vi skrev om masterclassen i begyndelsen af januar:

 

Voces Academy Masterclass februar 2014

Der er stadig et par ledige pladser ved Voces Academys første masterclass i 2014. Peter Hanke underviser og Voces Kammerkor deltager om lørdagen.
Der er fokus på instruktionsteknik og dirigentens evne til at skabe flow og fremdrift i korprøven.

Du er velkommen til at kontakte Voces Academy med spørgsmål, og det er også muligt at særligt repertoire eller specifikke emner kan tages op efter behov.

Masterclassen finder sted fredag d. 21. kl. 15.00-18.00 og lørdag d. 22. kl. 10.00-17.00.

Begge dage i Jægersborg Kirkes Sognegård.