Voces Ensemble

 

Voces Ensemble består af 8-12 professionelle sangere, der arbejder som ensemblesangere, stemmeledere og solister i forskellige projekter.

I 2017 planlægges følgende projekter:

- 5 koncertforløb (to oratoriske koncerter og tre a capella projekter)
- Indspilning
- Turné til UK - udveksling med Voces Academy UK
- 3 masterclasses
- Mentorforløb i Voces Kammerkor
- Workshops i samarbejde med Exart Performances

Sangerne indgår i masterclasses og andre aktiviteter som facilitatorer og sparringspartnere på det vokale område for de dirigentstuderende og for de frivillige sangere i Kammerkoret.

Voces Ensemble består ved udgangen af 2016 af:

Anna Forsebo (S)
Simone Rønn (A)
Tomas Medici (T)
Paul Bentley-Angel (T)
Piet Larsen (B)

I 2017 besættes alle 8 positioner ved foresyngninger i januar

Voces Ensemble støttes af Danske Korforbund

 

Pernille Madsen, professionel ensemblesanger og i en årrække sanger i Voces Academys masterclasses og workshops:

Min rolle i undervisningssituationen er at følge dirigenten så loyalt som overhovedet muligt, således at dirigenten kan høre hvordan han/hun helt reelt påvirker os sangere. Jeg oplever at få en respekt og kærlighed til det menneske, som i sin åbenhed blotter sine styrker og svagheder. Jeg får indsigt i dirigentgerningen, og får respekt for faget, således at det ikke længere er bekvemt at være en sur professionel korsanger. Det er en stor glæde, og det giver en følelse af respekt for mit fag, at dirigenten ønsker at lytte til hvad jeg som sanger oplever under hans/hendes ledelse, og at min årelange erfaring som ensemblesanger, kan bruges til videreudvikling af den kommende tids store kordirigenter.