British Choral Music with Neil Ferris, Copenhagen 28-29th Oct

(click here for version in English)

Mød en af Londons mest inspirerende dirigenter – og oplev helt nye sider af britisk kormusik

Vi kender Britten, Elgar og Vaughan-Williams – men hvad med skønne korkomponister som Howells, Dove, Mealor, O’Regan og McDowall?

Den 27. – 29. oktober får vi besøg af BBC Symphony Chorus’ nye dirigent, Neil Ferris, som også leder det professionelle kammerkor Sonoro fra London. Neil introducerer highlights i britisk kormusik på en hel lørdag for korsangere – omkranset af en masterclass for dirigenter.

Repertoiredag – lørdag 28. oktober kl. 10-16

Sammen med Neil Ferris har vi valgt 25 spændende værker fra den engelske kortradition – både Tudor-music, Victorianske perler og helt frem til det 21. århundredes nye talenter i Storbritannien.

Syng med sangere fra Voces Ensemble, når vi udforsker de mange spændende korværker. Deltagelse i repertoiredagen vil helt indlysende give inspiration til repertoirevalg for danske korledere. Alle noder er inkluderet i prisen.

Voces Academy samarbejder med de britiske forlag om at udstille yderligere repertoire, og der vil være mulighed for at købe ind med rabat.

Pris for deltagelse i repertoiredagen: 350 kr. (inkl. noder)

Tilmelding ved henvendelse til Christine Reuther (cfr@voces.dk). Husk at angive om du kun tilmelder dig til repertoiredagen eller til både repertoiredagen og masterclassen.

Masterclass med Neil Ferris – søndag 29. oktober kl. 13-17

Neil er en efterspurgt lærer og har stor erfaring som dirigentpædagog – bl.a. en årrække som Head of Choral Activities ved  Royal Welsh School of Music and Drama. Lær den engelske tradition at kende indefra og med fortolkninger af nyklassikerne i britisk kormusik.

Detaljeret repertoire foreligger omkring den 1. oktober.

Pris for deltagelse i masterclassen: 1500 kr. for aktiv deltagelse

800 kr. for observatører

Deltagere på masterclassen har adgang lørdag den 28. oktober. Derudover er der mulighed for at deltage i dirigentskolens undervisning med Neil Ferris som gæst fredag den 27. oktober fra 15-18.

Tilmelding ved henvendelse til Christine Reuther (cfr@voces.dk). Husk at angive om du kun tilmelder dig til masterclassen eller til både repertoiredagen og masterclassen.

Både masterclass og repertoiredagen foregår i Frihavnskirken (Willemoesgade 68, 2100 København Ø)

Udgivet i Generelt.