I efteråret 2011 var Voces Academy vært for to tætpakkede masterclasses i både oktober og november for dirigenter og ensemblesangere med dirigentambitioner. Intentionen med begge masterclasses var at give nye dirigenter en mulighed for at lære akademiet at kende.
Som aktiv deltager synger man med i koret, deltager i de fysiske øvelser, og træder frem foran ensemblet et antal gange. Voces Academy er kendt for at have en dyb og vedkommende feedbackkultur, hvor deltagerne hjælper hinanden i læringsforløbene.
Repertoiret bestod hovedsagligt af korsatser af blandt andre Bach, Brahms, Holmboe og Schultz.
Praktiske oplysninger
Dato: 7./8. oktober samt 18./19. november 2011
Sted: Gentofte og København
Tid: Fredage 15:00-17:30 og lørdage 11:00-16:00
Underviser: Peter Hanke
Deltagerstatus: Aktive og delvist aktive dirigenter samt observatører